Communication, critique and response around my article in Danish on Marxism in South Africa for Kontur, Aarhus University.

Contributions are in blog-like reverse chronological order

22/1-2009

Hej Hans Erik

Tak for dine svar. Jeg har taget udgangspunkt i den seneste udgave, jeg havde modtaget, da jeg begyndte at bearbejde din artikel. Derfor vil det betyde dobbeltarbejde for mig at gennemrette en ny version. Og derfor har jeg også nu taget udgangspunkt i den version, som du og jeg har kommenteret i.

Som jeg har skrevet tidligere, har jeg intet imod, at holdninger præger artiklen, når blot de underbygges af argumenter. Mine forslag til udeladelser i artiklen bygger alene på hensynet til tidsskriftets rammer og til læsbarheden. Hvad det første angår, er selv den forkortede udgave cirka 3000 ord for lang i forhold til Konturs rammer. Hvad det andet angår, så var både jeg og den anonyme bedømmer enige om, at artiklen, som den stod, var for vabskelig at læse, mest fordi den var skrevet temmelig indforstået. En del af denne indforståethed er den måde, som dine indskud stod på i forhold til resten af artiklen. Så når jeg har foreslået at klippe dem væk, skyldes det både læsbarhed og størrelseshensyn, men ikke et forsøg på at censurere dine holdninger væk.
Jeg har dog undladt at foretage redigeringer, som du ikke vil aceptere. Derfor har jeg f.eks. også ladet dine afsluttende bemærkninger om, hvad vi kan lære af forløbet, stå tilbage i den nyeste version.

Denne vedhæfter jeg, så du har mulighed for at se den igennem. Hvis du har konkrete rettelsesforslag (og helst ikke forlængelser!), vil jeg bede dig sende mig dem i et separat dokument inden på mandag. Hvis ikke jeg hører fra dig inden da, vil jeg betragte denne udgave som den endelige.

Hvis ikke vi mailes nærmere ved om sagen, vil jeg blot lige endnu engang sige tak for dit bidrag, som har givet temanummeret flere vinkler, som ellers ville have været savnet grelt.

Mvh
[xxx]

21/1 2009

Hans Eriks svar på [xxx] kommentarer til revolutionsartiklen. Henviser til returneret manuskript, der indeholder kommentarer og modkommentarer:

Tak for dine kritiske kommentarer. Jeg har imødekommet de fleste, selvom jeg er noget skeptisk overfor flere af dem, som det vil fremgå af mine modkommentarer i selve den returnerede artikel.

Jeg er lidt splittet omkring dine første kommentarer. Jeg mener selvfølgelig selv, at man kan være både objektiv og partisk samtidig, og at jeg derfor udmærket kunne være objektiv i den forstand, at jeg principielt kunne komme tættest muligt på realhistorien. Men de fleste læsere vil formodentligt ikke sondre mellem neutral/afbalanceret/objektiv. Jeg havde skrevet det i citationstegn i første udgave, men ændrede det vist grundet jeres formatdirektiver. Når jeg bruger ordet ”objektiv”, er det jo fordi jeg eventuelt kunne have haft en ambition om at skrive objektiv historie, sådan som læserne mener at forstå ordet. Derimod kunne jeg aldrig have nogen intention om at skrive neutral historie. Der ligger altså også et polemisk twist i det, når jeg bruger ”objektiv”. Objektivitetsspørgsmålet vil blive stillet af læserne ved en artikel som denne og jeg er derfor nødt til at tage en slags stilling til det. Men jeg ønsker ikke blot at erklære mig objektiv, når de fleste vil misforstå det som neutral. Eftersom objektivitet er et meget kompliceret begreb, vil jeg hellere præcisere de dele af kriteriet, jeg har valgt at leve op til. Derfor er jeg heller ikke særlig glad for din anden kommentar, som jeg synes virker lidt glat og ”professionel”. Jeg har ikke noget imod at afsløre en blanding af indsigt og usikkerhed omkring muligheden for objektivitet. Når præmisserne kun kan være ”nogenlunde klare”, er det først og fremmest, fordi pladsen umuliggør en fyldestgørende redegørelse for metodologien.

Artiklen handler jo nok så meget om den betændte debat på venstrefløjen samt debattens aktører - og ikke bare om begivenhedshistorie. Derfor er det jo kedeligt at klippe alt for dybt i denne diskussion, især fordi den også har en vis relevans for parallelle diskussioner på den hjemlige venstrefløj – og for denne venstrefløjs fortsatte betydning. Det er jo gennem den hjemlige solidaritetsbevægelse, jeg og andre er blevet engageret. Og det er også et element i artiklens historiografi, at læserne får adgang til de nutidige aktører i forskningsdebatten.

Det falder mig vanskeligt at indse, at personlige konklusioner og delkonklusioner af min læsning er irrelevante ”ekskurser” eller brud i artiklens ”hovedlinje”.  Det er jo indskud, der viser hvilke holdninger til teksterne og til historiens betydning for den nutidige virkelighed, jeg er nået frem til. Det er for at nå disse holdninger, at jeg har lavet forskningen. At der er stilbrud mellem, hvad jeg på baggrund af kildestudier mener at kunne fremstille som det faktiske historiske forløb – og mine konkluderende holdninger til den intellektuelle debat om dette forløb – er vel ikke unaturligt. Og når jeg indledningsvist introducerer min personlige baggrund er det vel naturligt, at jeg drager personlige konklusioner.

Jeg ender jo med at føre debatten om revolutionen helt op til i dag med Mbekis 2007-tale. Så er det vel naturligt, at jeg konkluderer nutidigt. Det handler om videre spekulationer over forskningens implikationer, som kunne tilføje et interessemoment for nogle læsere.

Jeg indleder jo artiklen med: ”Jeg vil med artiklen plædere for, at historien ikke er slut, at 1970ernes og 80ernes marxismediskussioner har en vedvarende, progressiv betydning og at den historiske højre-venstre debat mellem radikale og liberale kræfter fortsat er relevant.”

Derfor er jeg vel nødt til at returnere til dette tema i slutningen. Og behovet for et fortsat engagement er jo faktisk årsagen til, at jeg skriver artiklen. At drage generel ”normativ” lære af forskningen er absolut et mål for mig.

Jan 2009

Udpluk af [xxx]s kommentarer i selve artiklen:

Er “neutral” ikke et bedre ord her? Til sidste i afsnittet skriver du så vidt jeg kan se, at du vil forsøge at være objektiv, selv om du er engageret.

Hvad med i stedet at skrive:

Ikke desto mindre vil jeg tilstræbe objektivitet i arbejdet med det historiske kildemateriale.

Din egen sætning forekom mig lidt anglicistisk her.

Denne ekskurs til intellektuelle og den organiske intellektuelle er sådan set spændende nok, men får artiklen til at springe meget abrupt i emner, hvilket gør den uhyre vanskelig at kapere. Jeg foreslår at udelade den, da din artikel så vidt jeg kan se sagtens kan fungere uden.

Her diskuterer du en specifik forfatter, som vil være ukendt for de fleste læsere. Jeg foreslår disse afsnit udeladt. Hvis du ikke mener, pointerne kan undværes, så skriv dem kortere i en fodnote.

Igen en ekskurs, som truer med at forstyrre læsningen.

Denne ekskurs bryder så vidt jeg kan se hovedlinjen i det, du er ved at sige.

03-07-08

Hej [xxx].

Her er et nyt udkast til min artikel sammen med et par forklaringer.

Jeg har forsøgt at opbløde de værste indforståetheder, selv om jeg jo faktisk også synes, at læserne har krav på adgang til en dansk udgave af den internationale faglighed, der hersker omkring emnet. I betragtning af den fagretorik, der er omkring emnet, synes jeg faktisk, at jeg forklarer i rimeligt omfang.

Jeg er nok også utilbøjelig til helt at fravige fra den antikolonialistiske kamps retorik, selv om den vil virke fremmed for nogle i dag. Kritikken er måske netop udtryk for, at socialistiske udtryksformer er glemt og yt. De fortjener at blive genoplivet. Desuden har Århus Universitet vel en vis tradition for fagjargon, selv om den måske mere har været vidensmagtsdrevet end folkelig.

Nu er artiklen jo historisk og skrevet af en historiker og vægten er ikke kun på transformationsprocessen efter 1994. Jeg føler nok, at der er et skisma mellem at kunne placere revolutionstemaet centralt og samtidig skulle udvande de første afsnit. Den arbejderhistorie, de bidrager med, er nødvendig for forståelsen af den nationaldemokratiske revolutions karakter.

Jeg er bevidst om faren ved at tage alt med og om nødvendigheden af at kunne dræbe sine egne ”darlings”, men man kan virkelig ikke nøjes med 80ernes universitetsmarxisme, hvis man vil forstå den sydafrikanske demokratiske revolution og jeg kan heller ikke begrænse revolutionen til tiden omkring 1994. Jeg argumenterer jo for, at ignoreringen af forhistorien er en af neomarxisternes fejl. Hvordan kan jeg så selv udelade den?

For at forstå den magtkonstellation, der i virkeligheden styrede Sydafrika 1924-1990, er den polit-økonomiske indledning nødvendig.

Jeg indrømmer, at jeg lægger mere vægt på at få det forståelsesmæssigt nødvendige med i det enkelte afsnit end på læsevenligheden og der er næppe heller pladsmæssig mulighed for at skrive disse afsnit fuldt ud i en mere flydende stil. Jeg har nok prioriteret at gøre afsnittene umisforståelige snarere end smukke. Men jeg mener samtidig, at det er bedre at problemer antydes, selv om de ikke kan forklares fuldt ud, end at de helt forholdes læseren. Selv om man måske lige skal vende teksten her og der, så synes jeg ikke, at den er kryptisk eller uforståelig.

Jeg mener jo, at litteraturhenvisningerne er væsentlige for at dokumentere artiklens niveau. De er der ikke med det ønske at tilføje en bibliografi, men litteratur, jeg har valgt, er klassisk, central og eksemplarisk. I det omfang jeg har flere henvisninger til samme problematik, dækker de flere nødvendige sider af den. Jeg har dog fjernet en del henvisninger til sekundærlitteratur.

Det vil næppe give en bedre skrivestil med en fuld personintroduktion af de enkelte forfattere i debatten, hver gang de nævnes første gang, men jeg kommer jo flere gange tilbage til de vigtiste (Wolpe, Saul, Bozzoli f.eks.). Fulde fodnoter ville have hjupet på dette problem. I et online tidsskrift ville det jo også være oplagt at henvise til min forfatterdatabase ContAcad. En engentlig teoretisk intro til de enkelte forfattere ville jo give en ekstremt omfattende tekst (det er jo det jeg forsøger i mit hovedforskningsprojekt). Men du er velkommen til at foreslå mere præcist, hvor der burde være yderligere omtale. Jeg har forsøgt at lette teksten vha fodnoter, som der så er kommet temmelig mange af, jeg ved ikke rigtigt i hvilket omfang, det er lykkedes.

Faktamæssigt tynges artiklen jo af, at jeg forsøger at behandle to niveauer sideløbende, nemlig revolutionens forløb og den intellektuelle diskussion med alle dens deltagere og synspunkter. Det er en problematisk metode, men svært at komme uden om.

Den sydafrikanske organisationsverden er utroligt omfattende og indviklet, og jeg synes egentlig, jeg har forenklet så meget, som jeg kan forsvare.

Opsætningsmæssigt har jeg jo forsøgt at fremme overskueligheden med et ”ekstra” afsnitsniveau. Jeg ved ikke om det virker abrubt i stedet. Sig til, hvis jeg skal fjerne det. Hvis du selv fjerner det, ønsker jeg småafsnittene sammenskrevet snarere end adskilt.

Selv om jeg ved, at det er en udbredt konvention, har jeg altid fundet det underligt, at citater skal fremstå som blokafsnit, adskilt fra det de skal dokumentere. Det er med til at hakke teksten op.

Jeg er fortsat åben for rettelser, du mener er nødvendige, og artiklen kan selvfølgelig forkortes ved at skære indledningen væk, men faktisk er det ikke den, der fylder mest.

12-06-08

Anonym fagfællebedømmelse / peer review af min artikel.

Udtalelse til redaktionen af Kontur vedrørende artiklen ’Universitetsmarxister, græsrodspopulister og intellektuelle realister i Sydafrikas nationaldemkratiske revolution’

Emne og niveau:

Sydafrikas ganske betydningsfulde kommunistparti er efter min mening et understuderet emne, og jeg hilser således artiklen omhandlende venstrefløjsstrategier – inklusive kommunistpartiets – under den nationaldemokratiske revolution velkommen.

Artiklens niveau virker overordnet set passende for læsere med generel interesse for kulturstudier, dog med det temmeligt store forbehold at sproget er meget indforstået og jargon og at mange personer, begivenheder og organisationer etc. ikke præsenteres i en grad så en læser uden specialviden på området vil være i stand til at læse med fuldt udbytte.

Jeg vil desuden mene at revolutionstemaet bør skrives tydeligere frem. Det kunne eventuelt fungere som en samlende faktor i artiklens overordnede argumentation, der på nuværende tidspunkt er noget vanskelig at indfange.

Forskningsformidling:

Artiklen bidrager gennem belysning af et understuderet emne til formidling af relevant forskning indenfor sit område. Emnet er politisk betydende, som forfatteren også fint påpeger indledningsvis, og artiklen kan bidrage til en bedre forståelse af de politiske udviklinger i tiden umiddelbart efter ’revolutionen’ og de i nutiden pågående meget omfattende og hårdt optrukne debatter om hvorhen Sydafrika bør bevæge sig – og med hvilke politiske midler.

Samtidig opbyder artiklen en imponerende lang litteraturliste og kan således fungere som en historiogafisk introduktion til feltet. Jeg spekulerer dog på, om ikke dette falder ved siden af hensigten med en publikation i Kontur, og at der således bør skæres lidt ned i informationsmængden om sekundærlitteratur. Det vil ligeledes lette læsningen noget.

Udformning og opbygning:

Artiklen er sådan set bygget logisk op, men med en på én gang kompakt og abrupt skrivestil fremstår de første kapitler rodede til en grad hvor det bliver vanskeligt at øjne og følge et klart overordnet argument i teksten. De to sidste kapitler (omhandlende postapartheid-perioden) fremstår i langt højere grad læsbare med umiddelbar forståelse af argumenter og refleksioner.

Der gøres i teksten udbredt brug af akronymer. Det er altid en vanskelig vurdering om de skal benyttes eller ej, fordi også de udskrevne organisationsnavne kan virke forstyrrende i læsningen. Jeg vil dog mene, at i en tekst som denne, hvor der er så mange forskellige organisationer/partier etc. i spil, og hvor navnet ofte er eneste, der giver læseren viden om, hvad der specifikt tales om, vil det nok være en idé at skrive akronymerne ud. Men det er naturligvis en vurderingssag.

Artiklen kan publiceres med mindre rettelser. Jeg vil således anbefale at den gennemskrives grundigt i samråd med redaktionen så sprog og begrebsbrug bliver mindre indforståede og så revolutionstemaet kommer klarere frem som samlende figur.

02-04-08

Hej[xxx].

Hermed et ændret udkast til min artikel. Jeg har forsøgt at tage højde for de fleste af dine kommentarer. Desværre er artiklen blevet endnu længere af det.

Jeg finder den historiske indledning ret nødvendig for forståelsen af den ikke-akademiske tradition. Ellers bliver artiklen jo præget af netop det, jeg kritiserer neomarxisterne for – manglende fornemmelse for socialismens og arbejderbevægelsens praktiske historie affødt af intellektuel arrogance.

Jeg kan dårligt se, at jeg kan adskille realhistorien fra revolutionære tanker og strategier. Men hvis du mener, at det er nødvendigt at nedkorte artiklen, bøjer jeg mig vel.

Layoutmæssigt har du måske bemærket, at jeg har flere afsnitsniveauer i teksten (enkelt og dobbelt linjeskift, samt rubrikafsnit). I kan ændre dette om ønsket, eller jeg kan gøre det, men jeg ønsker ikke teksten delt op i en masse meget små afsnit med hvidt imellem.

Jeg har rettet fodnoterne til tekstparenteser, selv om man skulle tro, at de automatiske links fra tekst til noter, som Word byder på, og som kan føres med til html og pdf, ville være en fordel for et on-line tidsskrift.

Du er velkommen til at foreslå yderligere rettelser.

Mvh.Hans Erik

27-02-08

Hej [xxx].

Tak for din kritik af mit artikelforslag. Jeg skal kigge på, i hvilket omfang jag kan imødekomme den. Du angiver ingen tidsfrist, men jeg kan nok fremsende et revideret forslag i løbet af 14 dage.

Først får du nogle kommentarer til din kritik, der vil danne udgangspunk for min revision. Jeg er varm tilhænger af uhæmmet diskussion og ofte er redaktionelle diskussioner mindst lige så interessante som de endelige artikler. Grundet forlagenes forsvar for deres ”respektabilitet” har jeg desværre ikke selv fået lov til at offentliggøre de diskussioner, der er gået forud for de bøger, jeg selv har redigeret – selv om forfatterne var med på ideen. Måske kunne et onlinetidsskrift som Kontur gøre noget sådant i form af en blogfunktion? Jeg ville da hilse en imødegåelse af min argumentation i selve tidsskriftet velkommen. Det er dejligt, når nogen ulejliger sig med at læse og kritisere indholdsmæssigt, men selvføjelig mindre dejligt, hvis man får begrænset sin udtryksform grundet angst for ”wrongness”.

Det kan godt være, at jeg har haft lidt svært ved at finde den rette form til en historievidenskabelig artikel til et kulturtidsskrift. Jeg foretrækker en stil, der er åbent diskuterende frem for en, der er lukket, formel og ”vidensmagtfuldkommen”. Det vigtigste må vel være, om mine påstande (og en væsentlig del af al historieskrivning består af påstande) er argumenterede og åbne for muligheden for falsificeringsforsøg. Hvilke af mine argumenter er faktuelt forkerte, logisk usammenhængende eller ringe underbygget? Det er jo fuldt ud muligt, at ekstra dokumentation er påkrævet. Hvor præcist? Hvor åbner artiklen på en ukvalificeret måde for den uenighed, der naturligvis vil være om indholdet? Og hvor er du selv indholdsmæssigt uenig – det er vel noget af det, som kunne være interessant at vide.

Jeg synes nu nok, at jeg beskæftiger mig med karakteren og baggrunden for den sydafrikanske revolution. Bl.a. via følgende elementer: De historiske oprør, som den demokratiske kamp i tidens løb har udløst og som grundet fællestræk i taktik og form i lige linje leder op til 1994; SAs politiske økonomi, hvis særegne udbytningsform (indre kolonialisme) lagde op til national befrielse og revolution snarere end reform; det særlige, at den strategi for revolution, som kommunistpartiet udformede i 1928, blev adopteret af ANC, brugt hele vejen igennem, og for så vidt stadig er officiel langsigtet strategi; det globale neoliberale tryk og de indre skift i økonomisk politik, som har begrænset revolutionen. Hvilke andre elementer mener du, jeg burde inddrage? Det er jeg sikker på, at du har et kvalificeret bud på. Egentlig ville jeg gerne argumentere for, at SAs revolution startede, ikke i 1985, men senest med Frihedserklæringen i 1955, den sejrede tilsyneladende med overgangsfasen/samfundstypen ”den nationaldemokratiske revolution” i 1994, men blev samtidig, allerede før overgangen til demokrati, begrænset af det forhandlede, reformistiske, nationale kompromis, nødvendiggjort af ønsket om at undgå egentlig borgerkrig. Men det bliver vist svært at bevise på så begrænset plads.

Jeg gik ud fra, at den folkelige modstandstradition og realhistoriske ramme ville være interessant for læserne, og jeg vil meget gerne gøre klart, at den intellektuelle debat ikke har været det mest afgørende for det overordnede historiske forløb, selv om den i dette tilfælde er i centrum for min analyse. Jeg skal prøve at begrænse indledningen og måske afsnittene om økonomisk politik og sociale forhold i afslutningen. 

Jeg er ikke tilhænger af ”objektiv” historieskrivning og alt hvad jeg skriver er Hans Erik Stolten. Derimod går jeg ind for fair kildekritik ud fra et repræsentativt kildeudvalg på grundlag af klargjorte præmisser - og jeg gør vist min stilling ret klar i både artikel og noter. Det kan jo også gøres så eksplicit, at det bliver banalt, men jeg skal prøve at udbygge min baggrund for og mening med at skrive artiklen.

Kan det være, at fordi den herskende akademiske diskurs og praksis som sådan netop ikke er neutral, men borgerlig, stikker min tekst ud som personlig, venstredrejet og postulerende? Det er ikke nemt at gennemskue. Nogle af de tilsyneladende mest liberale og tolerante aviser og tidsskrifter er også nogle af de hårdest redigerede.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor det skulle fremme videnskabeligheden at være bange for flotte ”sweeping statements”. Det afgørende må være, om de er forklarede og argumenterede. Jeg kan godt se, at det ikke helt er tilfældet for et par af dem du nævner og jeg skal forsøge at begrænse mine udskejelser på det område.

Jeg skal nok prøve at udbygge forklaringerne omkring dine forståelsesspørgsmål.

Den paradigmestrid, vi her snakker om - de teoretisk-ideologiske kampe 1970-90, der ofte havde form af konkrete historieanalyser, – var overraskende sjældent angreb på afrikanerdom (apartheidideologien), men oftere nymarxistiske historikeres angreb på den liberale tradition, de selv var udgået fra.

Udtrykket ”mobil afstandtagen” er min ironiske hentydning til partiformanden Joe Slovos praktiske læggen afstand til tidligere sovjetdogmatisme, så snart den politiske situation mulig- og nødvendiggjorde det – affødt mere af taktisk tvang end af ændret overbevisning.

”Ironisk sejr” henviser jo ifølge min note til et udtryk anvendt af Krista Johnsons “Liberal Framework or Liberation Framework”. Det betyder, som jeg også forklarer det: At de revolutionære sejrede, men var ude af stand til at bruge sejren til, det de havde forestillet sig. Resultatet blev snarere det modsatte: Liberal praksis blev fremherskende.

Marx mente jo, som den efterfølgende sætning også hentyder til, at hidtidige filosoffer (utopiske socialister f.eks.) kun havde forsøgt at forstå verden, mens, det det gjaldt, var at forandre den. Som jeg ser det, er man marxist, hvis man er enig med, det Karl Marx faktisk skrev et stykke hen ad vejen. De fleste nymarxister var nok snarere marxologer. Jeg skal omformulere det og lave en note.

Jeg tror nu ikke at mit sprog et eksplicit leninistisk, men det er jo væsentligt for revolutionens nedbremsning, at ledende erklærede tilhængere åbenlyst har vendt sig fra den grundet, hvad jeg opfatter som egeninteresse. Principielt går jeg nu ind for at forstå, før jeg fordømmer, og jeg skal prøve at omformulere.

Den forhandlede revolution henviser jo til Adams og Moodleys analyse i bogen The Negotiated Revolution. Jeg kan prøve at udbygge dette lidt.

Jeg skal nok lave mine fodnoter om til tekstparenteser/bibliografi, selv om historikere jo ofte anvender fulde fodnoter, der tilbyder mest direkte dokumentation og supplerende kommentar/forklaring uden at bryde teksten, samtidig med at de kan overflødiggøre både bibliografi og supplerende slutnoter. For en historiker, og for den intelligente læser, udgør omfattende noter forskellen på løse postulater og argumenter med belæg. Mine noter som ”in-text brackets” vil medføre en ret lang efterfølgende bibliografi.  

Jeg troede måske, at du ville have termer forklaret i tekstbokse, men jeg skal forsøge at gøre det i teksten.

Jeg sender et nyt forsøg. Du er velkommen til at videregive denne mail til eventuelle fagfællebedømmere sammen med dette.

Mvh.Hans Erik

26-02-08

Hej Hans Erik

Nu har jeg så endelig tid til at sende dig en mail med kommentarer til din artikel. Jeg læste den for efterhånden nogle uger siden, men siden har jeg hængt op på andet presserende arbejde.

Generelt synes jeg, din artikel rummer mange spændende perspektiver. Dermed indgår den - efter min bedømmelse - som helhed fint i temanummeret. Jeg har dog også nogle forslag til, hvad du kunne overveje at arbejde videre med.
* Først og fremest må henvisningsformen tilpasses Konturs retningslinjer, som du vil kunne finde på bladets hjemmeside. De fordrer korte parentesnoter.
* Dernæst er det min opfattelse, at din artikels væsentligste fokus og bidrag er et interessant overblik over, hvordan Sydafrikas venstrefløj internt har diskuteret om revolutionær (og reformistisk) strategi og politik i lyset af deres særlige politiske og sociale arv. Vægten af dette betyder, at du, så vidt jeg kan se, faktisk ikke berører karakteren af den sydafrikanske revolution og dens historiske baggrund ret meget. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i. Men det ville nok gavne artiklen, hvis det fra begyndelsen stod mere klart, nøjagtig hvad du gjorde, dvs. at centrere artiklen i højere grad om diskussioner af bestemte spørgsmål på den sydafrikanske venstrefløj.
* Dette kunne indebære at forkorte eller omfokusere hele afsnittet "Oprør i Sydafrikas nyeste historie", der for mig at se lægger op til en samfundsanalyse, der ikke står centralt i resten af artiklen. Her ville den almene læser efter min vurdering have mere ud af et indledende overblik over de forskellige venstrefløjstraditioner, der findes inden for din artikels hovedfokus, nemlig venstrefløjsdiskussioner og traditioner i anden halvdel af det 20. århundrede: vestlig marxisme, KP-marxisme osv.
* Artiklen bærer meget præg af dit eget engagement i sagen, både den samundspolitiske og den forskningspolitiske. Det er i mange henseender både fint og forfriskende. Men det indebærer også nogle risici: Dels er artiklen nogle steder lidt indforstået i sin brug af termer og forkortelser, dels skelner den ikke altid klart dispotionelt mellem din redegørelse for, hvad denne eller hen del af den sydafrikanske venstrefløj har ment, og din egen opfattelse, hvad der er ret og rimeligt. Jeg har bestemt ikke noget imod, at du tager stilling til disse debatter som sådan. Men jeg er bange for, at mange læsere vil blive forvirrede over, hvad der er Sydafrika, og hvad der er Hans Erik Stolten, når de f.eks. på side 7 læser: "Nogle skiftede om til den poststrukturalistiske bølge for ikke at virke moderne (hvilket åbenbart var blevet umoderne)."(Og lidt lignende på side 13 øverst.) Jeg tror, det vil være en fordel dels at overveje sådanne passager nøjere, dels allerede i indledningen at give nogle fingerpeg om din værdipræmis. Så vidt jeg kan se, er dit aktivistiske engagement jo heller ikke noget, du holder skjult. Måske burde læseren bare være klar over dette allerede fra begyndelsen.

Og til sidst et par spredte detailbemærkninger, som mest angår enkeltformuleringer og forståelsesspørgsmål.
* Jeg forstår ikke, hvad du på s. 8 mener med, at "paradigmestriden" ofte tog "form af et angren på liberal samarbejdspragmatisme og medsnavar i noget, der tit lignede faderopgør."
* Hvad betyder "mobil afstandtagen" på side 11 og en "ironisk sejr" på side 14??
* Når du nævner en forfatter første gang, må du meget gerne også præsentere dem kort med fornavn og f.eks. fagbevævnelse. "Samfundsforskeren Harold Wolpe" virker mere introducerende end blot "Wolpe".
* Hvad menes der med "Marx' oprindelige originalitet" på side 7?
* Er det med vilje, når du omtaler enhver form for højredrejning i leninistiske termer, f.eks. side 7: "Overløbere til liberalismen og konvertitter til socialdemokratismen"?
* Hvad ligger der mere konkret i Deborah posels påstand, at "den radikalrevisionistiske diskurs" udviklede et "funktionalistisk-reduktionistisk historie- og samfundssyn" (s. 9)?
* På side 13 taler du om at blive "fanget på det forkerte ben af den forhandlede revolution" - her bør dette begreb nok forklares.
* Når du nævner African Communist på side 16 bør det forklares, at dette var SACP's tidsskrift.

Det kan måske se ud som mange indvendinger mod din artikel, som den står. Men omvendt må jeg understrege, at din artikel som udgangspunkt rummer så meget godt, at den besmet er værd at arbejde videre med for at give den en mere læservenlig form.

Så jeg håber, jeg kan lokke dig til at overveje disse punkter og så sende mig en revideret version, som jeg kan sende videre til peer review.

Med venlig hilsen.
[xxx]